reshoppit deltog i går
i Ignite i Odense
Fokus på netværk, pitching og iværksætter inspiration
CO-founder Camilla Kongshøft, Louise Nyholm retailmanager og Mette Hanghøj projekt manager deltog i går i Ignite Odense 2024 for at networke og overvære spændende talks og oplæg.
Der blev blandt andet tid til at høre “Danban Pitch Copenhagen”, hvor fem startups præsenterede deres forretningsidéer for erfarne business angels og investorer. Formålet var at hjælpe startups med at tiltrække kapital og give investorer mulighed for at opdage lovende virksomheder med vækstpotentiale.
Stort tillykke til Lapee som vandt pitchen (som også var vores favorit), da det løser et meget relevant problem for netop os kvinder.
Dagen sluttede af med to meget indsigtfulde “Founder Stories med Les Deux & Miinto”.
Konrad A. Kierklo, grundlægger af Miinto, delte sin rejse med at skabe en global online markedsplads for mode, mens Andreas Christian von der Heide fortalte om grundlæggelsen af Les Deux, et brand der forener klassisk stil med ungdommelig urban vibe.
Et inspirerende foredrag, hvor der blev delt vigtige ledelsesprincipper, som vi i reshoppit håber, at kunne bruge til at styrke væksten og opnå større succes.
En rolig og velovervejet ledelsesstil er essentiel for at motivere os selv, vores medarbejdere og bidrage til at blive den bedste version af os selv. Der blev også fremhævet, at søvn og velvære er nøglen til både sundhed og høj performance. Tilstrækkelig søvn øger energi, fokus og beslutningsevne, hvilket er afgørende for at vi som virksomhed sikrer succes og samtidig booster produktiviteten og motivationen i hele teamet.
Når en virksomhed vokser hurtigt, som reshoppit har gjort det sidste år, er det vigtigt at uddelegere ansvar og opbygge en organisation, hvor alle føler sig ansvarlige, set og hørt.
Reshoppit er stadig på en spændende rejse, og disse ledelsesprincipper håber vi kan hjælpe os med at navigere og fortsætte vores vækst.
DE BEDSTE HILSNER, ALLE OS I RESHOPPIT


