Guide til nye standlejere i reshoppit
Vejledning, prissætning og standopsætning
Her er vores guide til nye standlejere i reshoppit
Hvad kan du sælge i reshoppit?
Vores mest populære standtype er tøjstande, både til kvinder og mænd. Hvis du har både tøj og interiør, er vores hyldestand et godt valg, da den kan rumme begge varegrupper. Derudover tilbyder nogle butikker børnestande, tøjstativer og boligstande. Ydermere har vi i alle butikker luksuspladser, som er tiltænkt dyrere varer, som man gerne vil have aflåst.
Når du skal rydde ud, kan det virke uoverskueligt. Derfor foreslår vi, at du gør følgende:
- Find en stor pose frem, eventuelt en stor Ikea-pose, som mange har liggende.
- Tag først de styles frem, som du med sikkerhed ved, at du gerne vil sælge.
- Det er individuelt, om folk gerne vil hente hangtags og strips hos os, inden de rydder ud, eller om de først vil sætte hangtags og strips på, når de sætter standen op. Men husk, at du hos os kan hente alle de hangtags og strips, du har brug for. Vi har ingen maksimum antal, så hvis du henter dem inden du rydder ud, kan du tage en god portion med hjem.
- Inden du lægger dine styles i posen, kan du med fordel sætte hangtag og strips på. Så skal du blot printe prismærker og hænge på bøjler, når du kommer i butikken for at starte din stand.
- De varer, du ønsker at sælge hos reshoppit, skal have en vis kvalitet. Det er vigtigt, at tøjet ikke har store brugsspor, huller eller er kopivarer. Derfor kan du med fordel have en ekstra pose, som du kan give videre til genbrug eller donere på anden ansvarlig vis.
Prissætning
I en butik med så mange tøjstande vil kunderne naturligvis også sammenligne priser. Derfor er det vigtigt, at du prissætter dine varer, så det skaber et organisk salg fra start.
Det kan være svært at prissætte sine varer, især fordi man har en tendens til at tillægge dem en følelsesmæssig værdi. Men andre, der vil købe secondhand, har ikke den samme relation til den bestemte kjole. Som udgangspunkt foreslår vi følgende tips til prissætning:
1. Hvad ville du selv betale for varen, hvis du skulle købe den secondhand?
2. 60/40-reglen: Vi foreslår, at du cirka slår 60% af nyprisen, hvis det er varer fra brands som Zara, Pieces, H&M og andre mellemklassebrands.
Dvs. hvis kjolen har kostet 500 kr. ny, så foreslår vi, at du sælger den for 200 kr. Hvis det er varer fra brands som Ganni, Rotate, Prada, Malene Birger m.m., foreslår vi, at du trækker 40% af nyprisen. Dvs. har du købt kjolen for 2000 kr., så foreslår vi, at du prissætter den til 1200 kr.
Husk, at prissætningen også afhænger af, hvilken stand dine varer er i. Er der lette eller mellem brugsspor, er det en ny eller ældre model osv.
Standopsætning
Sådan kan du gøre din stand tiltrækkende for kunder:
Sæsonbetonet: Hvilken sæson har du sat din stand op i, og passer det med de varer, du har sat til salg? Vi oplever, at tøj, der matcher sæsonen, sælger meget bedre end at forsøge at sælge en vinterjakke i 25 graders varme.
Farvekoordiner din stand: Det kan være tiltrækkende at se på en stand, der er opdelt fra lys til mørke varer. Sørg for, at de lyse styles hænger først. Husk, hvis du har travlt med studie eller job, tilbyder vi standpasning som tilkøb, så vi kan hjælpe med at vedligeholde din stand.
Oprydning og opfyldning: Vi anbefaler, at du kigger til din stand 2-3 gange om ugen. Der kan være brug for opfyldning og oprydning. Som udgangspunkt forsøger vi at trimme og vedligeholde, men det kan være et omfattende job, da vi ofte oplever travlhed. Hertil kan du igen tilkøbe standpasning, men vi tilbyder også opsætning og prissætning, så du blot skal aflevere tøjet, så prissætter vi dine varer, fylder dem op, vedligeholder og trimmer standen.
Hilsen alle os i reshoppit.dk