lad os sammen hylde kvindelige iværksættere

Netop nu er det muligt at indstille kvindelige iværksættere til Dansk Erhvervs pris: ”25 Kvindelige Iværksættere 2025”.

Men hmm… kender vi mon en god kandidat? JA det gør vi da!!

Vi, team reshoppit, vil selvfølgelig gerne indstille Camilla Kongshøft, founder af reshoppit, til prisen. Vi synes, at Camilla fortjener at blive indstillet til prisen fordi:

  1. Camilla har været med til at udvikle og skalere reshoppit, en fysisk butikskæde og en forretningsmodel, som gør det nemt for private at sælge deres brugte tøj og ting. Hun har skabt et secondhand-koncept, der forener bæredygtighed og forretning – og gør genbrug mere tilgængeligt for alle.
  2. Under hendes ledelse er reshoppits forretningsmodel blevet udvidet og optimeret. Dette skyldes at Camilla har store vækstambitioner, tænker nyt, driver innovation og har et kæmpestort drive. Herudover har hun en skarp forståelse for, hvordan man skaber en succesfuld virksomhed uden at gå på kompromis med vores klode.
  3. Som kvindelig iværksætter, i en branche, hvor traditionelle detailmodeller dominerer, er Camilla et forbillede for andre kvindelige iværksættere, der drømmer om at starte deres egen virksomhed.
  4. Camilla og reshoppit bidrager aktivt til den cirkulære økonomi og hjælper med at reducere tøjspild. Vi arbejder hver dag for at ændre forbrugernes mindset og gøre secondhand first choice – en indsats, der har stor betydning både økonomisk og miljømæssigt.

Til slut vil vi blot sige TAK til Camilla. At starte et bæredygtigt koncept op helt fra bunden kræver blod, sved og tårer. Indimellem vil der være nedture og svære tider. I disse tider har Camilla aldrig givet op, da hun tror på egne og teamets evner til at løfte reshoppit til nye højder. Det kræver stort mod at holde fast i, hvad man tror på! Det har vi i teamet stor respekt for!

Kunne du tænke dig at indstille Camilla eller en anden kvindelig iværksætter til prisen, kan du gøre det via linket herunder. Det tager under 2 min at udfylde ansøgningen, så hvad venter du på?

https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/ivaerksaetterpolitik/25-kvindelige-ivarksattere-indstilling

De bedste hilsner           Team reshoppit