Læs om sørens syn på bæredygtig mode

Reshoppit har haft æren af at møde Søren Le Schmidt.

Søren Le Schmidt, designeren bag en betydelig del af Dronning Marys garderobe, har vi været så heldige at møde til et inspirerende netværksmøde for ambitiøse erhvervskvinder i Esbjerg. Søren delte sin viden og erfaringer med os og gav et unikt indblik i sin kreative proces og bæredygtige tilgang til design.

Med bæredygtighed som hovedfokus arbejder Søren Le Schmidt løbende på at anvende 100 % bæredygtige materialer. Samtidig søger han aktivt at genanvende reststoffer og overskydende materialer, samt opdatere og omdanne tidligere designs. Søren fortalte os at ved at benytte sig af on-demand produktion elimineres stofspild og behovet for lager, hvilket giver mulighed for mere skræddersyede og ansvarlige designløsninger.

Søren mener, at den moderne måde at udtrykke personlig stil på, rummer mere end blot det nyeste og mest populære. Han viser, at secondhand fashion ikke kun handler om genbrug – det er en måde at tage ansvar for vores planet på, samtidig med at man bevarer en elegant og tidløs stil.

Det spændende oplæg foregik i Esbjerg, hvilket netop er byen, hvor vi i år har åbnet vores 8. butik. Du kan besøge reshoppit Esbjerg på Strandbygade 18A, 6700 Esbjerg. Eller følge med på butikkens Instagram ved at klikke her.

De bedste hilsner,
reshoppit