Sortering af tøj i klædeskabet

Blogindlæg

Sortering af tøj i klædeskabet

Synes du også at det kan være svært at sortere i dit tøj derhjemme?
Hvad får man egentlig gået med, og hvor lang tid kan man forsvare at have noget hængende, som aldrig har været brugt?

En god ide for at gøre det overskueligt at sortere ud i garderoben kan være et ”bøjlesystem”. Hvis du har dit tøj hængende i dit klædeskab, skal du vende alt dit tøj den samme vej på bøjlerne, så alle dine styles vender enten til højre eller venstre. Når du så har brugt et item, så vender du det om. Alt det som ikke er vendt om, og dermed ikke brugt indenfor et halvt eller helt år, kan du overveje om bør sælges videre til andre, som kan få glæde af det.

Med bøjlesystemet kan du visuelt skabe et overblik over hvad du har haft på, og dermed bedre huske det. Derudover kan det måske give dig lyst til at bruge nogle af de items, som ikke er vendt, så du kan beholde de styles.

Det samme kan du gøre selvom dit tøj er foldet, ved et hylde- eller skuffesystem. Du laver en hylde eller skuffe til de items du har haft på, og en hylde eller skuffe til items du ikke har brugt. Efter en tidsperiode som du sætter, skal du tage stilling til de styles som ikke er blevet brugt; skal de sælges videre eller skal de bruges?

Tak fordi at du læste med✨

De bedste hilsner,
Karen

Sådan sorterer du dit klædeskab