PAK KUFFERTEN MED SOMMERENS TRENDS - reshoppit.dk | Salg af dine bedre brugte ting

PAK KUFFERTEN MED SOMMERENS TRENDS

Solen står højt på himlen og sommerferien begynder at nærme sig for flere & flere af os. Men kender du det med, at ferien er bestilt og man pludselig føler, at kurfferten har brug for at blive fyldt med sommerens nye trends? Bare rolig.. Jeg kender alt for godt til det og det kan gøres med omtanke. Så her kommer mine bud på, hvilke genbrugsstyles at du kan fylde din kuffert med og samtidig være med på de nyeste trends 🐚✈️

Farvepaletten

Var du også træt af vinterens mørke og grå palet, er der ekstra god grund til at glæde dig over forårets komme. Ikke nok med at den nye sæson er lig med flere solskinstimer og dermed mere D-vitamin – det lader også til, at vilde og glade nuancer som fuchsia, gul, orange og lys grøn vil være at finde i de fleste af vores kufferter

 

Kurvetasken

Du har måske bemærket, at kurvetasker har været et kæmpe hit de seneste par år – særligt i sommermånederne – og du er nok også stødt på den sidste sommer, da den var overalt at spotte på både Instagram og i gadebilledet. Tasken er perfekt at have med på strandturen, men kan også bruges som håndbagage. 

 

Mini- og maxiskirtet

Et af de items, vi ikke kan komme uden om denne sæson, er miniskirtet. Er du ikke til den helt korte nederdel, er der heldigvis en løsning – for det er også blevet tid til et comeback for miniskirtets diametrale modsætning: den lange maxinederdel. Style din maxinederdel med en simpel tanktop og et par klipklapper – eller et par sandaler – for et afslappet hverdagslook, eller dress nederdelen op med et par højhælede sko, en crop top og en simpel, oversized blazer til festligere begivenheder.

 

70’er-inspireret badetøj

Sæsonens badetøjsmode byder på en bred vifte af modeller, lige fra 70’er-inspirerede badedragter og bikinier til de stropløse versioner, som er særligt fordelagtige, hvis du gerne vil undgå tan lines. Der er dog én tendens, som er særligt fremtrædende denne sæson – og det er en model, som endda kan blive dit næste hobbyprojekt. Det hæklede badetøj er overalt at finde på Instagram og det er helt klart en style, som får en plads eller to i min kuffert.

 

VARME SOMMERHILSNER EMILIE