Inspirerende Teamdag 

Teamdag for butiksansvarlige og administrationsteamet i reshoppit

I uge 49 mødtes vi i Horsens til en inspirerende teamdag fyldt med sparring, vidensdeling og masser af energi.

Med 8 butikker fordelt på Fyn og Jylland er det vigtigt for os at samle holdet og sikre, at vi arbejder mod de samme mål for vores bæredygtige forretning.

Dagen bød på spændende diskussioner om alt fra daglige udfordringer til fremtidige samarbejder og idéer til at optimere vores arbejdsgange. Det var fantastisk at mærke, hvor engagerede vores ansatte er i vores brand, og hvordan vi lærer af hinanden på tværs af butikkerne.

Et ekstra højdepunkt var en reformer pilates-time, der gav os mulighed for at finde balance og få energi midt i en travl hverdag. Det var en sjov og gavnlig måde at styrke både krop og sind.

At mødes ansigt til ansigt og dele en god morgenmad styrkede vores fællesskab og gav os ny energi til fremtidige udfordringer.

Vi er så taknemmelige for vores fantastiske team – uden jer kunne vi ikke gøre det!

Vi er klar til at fortsætte det gode arbejde sammen.

 

DE BEDSTE HILSNER, ALLE OS I RESHOPPIT