Hvem er reshoppit.dk? - reshoppit | Salg af dine bedre brugte ting

Hvem er vi?

reshoppit.dk startede tilbage i 2015, hvor Camilla Kongshøft fik en ide om ny og smart måde at sælge secondhand i butik format, så man både kunne se og prøve varerne på inden køb. Hun er idéekvinden bag konceptet og ønskede at skabe et mødested for secondhand, hvor kvaliteten var i højsædet – med fuld fokus på udvikling af bæredygtighed, genanvendelighed og forbrugervenlighed i genbrugssektoren. Med Jesper Friis ombord blev ide til virkelig. Med Jesper Friis som ledende udvikler af konceptet løftede han ideen til en forretningsplan og snart var de klar til at tage danskerne ind i deres secondhand univers.

Udtrykket og opbygningen af standene var en meget vigtig faktor, for at kunne adskille sig og skabe noget helt unikt.
Hurtigt blev ord som bæredygtighed, luksus, genanvendelighed, og optimering af danskernes forbrugskultur vigtige begreber, som har fulgt reshoppit.dk lige siden. Meningen bag konceptet var, at det skulle være nemt for alle at sælge ud af deres guld fra gemmerne, og følge luksusvarer videre til nye ejere. I 2015 kunne de to åbne dørene for den første reshoppit.dk butik, i Vejle. Hurtigt efterfulgt af reshoppit.dk Herning i 2016 og reshoppit.dk Horsens i 2017. Ambitionerne er høje om flere butikker, hvortil reshoppit.dk indgik sammenlægning med Dansk Outlet i 2017. Siden har reshoppit åbnet endnu en butik, reshoppit.dk Odense her i 2021 og i dag er selskabet ejet af Sindico. Jesper Friis har siden trukket sig ud af reshoppit.dk for at forfølge sine brandings,- og konceptudviklingsdrømme i sin virksomhed byHumans.dk 

Konceptet i reshoppit.dk

reshoppit.dk er en secondhand-luksusshop, hvor private sælgere lejer stande på ugentlig- eller månedlig basis, hvorfra de kan sælge tøj, accessories, brugskunst og boligartikler til pris- og miljøbevidste shoppere.
Reshoppit er vores måde at imødekomme ønsket af en ny forbrugskultur – hvor vi forlænger vores varers livscyklus, ved at give dem nyt liv i andre hænder. reshoppit.dk har samtidig et af Danmarks førende onlineportaler, som er specialudviklet til detailbranchen indenfor secondhandshops og luksus-varer. Systemet er til fordel for de privatpersoner, som vælger at sælge ud af deres luksus-genbrug hos reshoppit.dk

Mission

reshoppit.dk vil gøre det tilgængeligt og overskueligt for forbrugerne at træffe de rigtige, bæredygtige valg i hverdagen, og dermed ændre samfundets nuværende forbrugskultur. 

Den daglige mission i reshoppit.dker at give nyt liv til brugte ting, som med tiden vil gavne vores økonomi, miljø og ressourcer. 

Vision

reshoppit.dk skal være Danmarks førende secondhandshop- og koncept med fokus på kvalitet og miljø. Vi vil gøre det lettere for danskerne at træffe miljørigtige og bæredygtige valg, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Løbende vil reshoppit.dk ekspandere sig og udvikle konceptet, med engagerede, kreative og kvalitetsbevidste medarbejdere.