Handelsbetingelser

Vi tager imod Dankort, Mastercard, VISA og MobilePay ved bestilling
– og overfører direkte til din konto når dit salg afregnes – nemmere bliver det ikke.

Lejevilkår

Leje af stand
Standleje bestilles på nettet eller i butikken og betales altid forud. Betalt standleje refunderes ikke.
Du betaler ikke moms eller skat af dit salg.
Reshoppit tager 15% kommission af salget fra din stand (inkl 25% moms).
Vil du forlænge lejeperioden, får du en ny stand, nye prismærker og du skal flytte dine ting. Vi anbefaler, at du beslutter hele din lejeperiode, inden du bestiller. 1 uge er ofte for lidt, hvis du har mange ting.

På standene
Du har ansvar for løbende at holde din stand ryddelig og indbydende – vi hjælper dog til når der er mulighed for det.
Genstande til salg må kun placeres på reolen eller på gulvstanden.
Der må ikke sælges fødevarer, dagligvarer, alkohol, tobak, våben, køkkenknive, hårde hvidevarer, ulovlige kopivarer, porno, farlige væsker og materialer. Vi forbeholder os ret til at fjerne ejendele, hvis vi finder dem upassende.
Det kan ikke undgåes at der ind imellem er købere der får sat en ting fra sig på en forkert stand. Men hvis du kigger på de tre sidste cifre på stregkoden vil du kunne se hvor varen hører til – ellers er du velkommen til at aflevere den ved standen – så hjælper vi gerne.
Du må kun bruge de udleverede prismærker på dine ting. Skriv varens art og pris – tydeligt med kuglepen eller tusch. Brug et ny prismærke, hvis prisen ændres eller er ulæselig. Varer med rettet pris på prismærket, vil blive afvist i kassen.
Sælger skal have fuld ejendomsret og rådighed over alle genstande, der sælges fra den lejede stand. Selve standen må ikke flyttes eller ændres. Det er ikke tilladt at skilte, klistre eller fastgøre ting på standen.
Det er ikke tilladt at lægge egne eller andres ejendele på andre stande end den, prismærket oplyser. Har du flere stande og flytter ejendele imellem disse, skal du påsætte nye prismærker.

Sikring af dine ejendele
Du kan sikre dine ting med alarmer. Vi har label-alarmer, som påklistres under stregkode-label (DKK 29,- for 10stk)

Udløb af din lejeperiode
Din stand skal være tømt den sidste lejedag, senest 2 timer før lukketid.
Du må IKKE fjerne prismærkerne, da en medarbejder kontrollerer, hvad der pakkes ned.
Varer uden prismærker kan ikke fjernes fra butikken.
Du har ansvaret for at gøre os opmærksomme på evt. ejendele i glasmontre.
Hvis du ikke selv får tømt din stand, gør vi det for DKK 100,-
Hvis du ikke straks henter dine ejendele, opmagasinerer vi dem i 1 uge, hvorefter de tilfalder Reshoppit. For håndtering af dette opkræver vi DKK 100,-.  Vi tager forbehold for ekstraordinære omkostninger ved bortskaffelse.

Se prislisten her >>>

Udbetaling efter endt lejeperiode
Senest 14 dage efter lejeperiodens udløb modtager du overskuddet fra dit salg direkte til din bankkonto.
Af sikkerhedsmæssige hensyn opbevarer vi ikke kontanter i forretningen og udbetaler derfor ikke kontant efter endt lejeperiode.

Se perioder og udbetalingsdatoer her >>>

Fortrydelsesret og reklamationsret
På standleje er der reklamationsret. Skulle du have brug for det kan du sende os en mail på reshoppit@reshoppit.dk – husk at angive “reklamation” i emnefeltet, dit booking ID, Dit navn og telefonnummer samt årsag til reklamationen. Vi vil herefter kontakte dig hurtigst muligt og senest 3 hverdage fra din henvendelse.
Alle solgte genstande er købt som beset, og der kan ikke reklameres over disse.
Der er ingen returret på købte ejendele.

Fortrolighed
Alle dine oplysninger behandles fortroligt. Vi samarbejder dog om nødvendigt med politiet og SKAT.

Ansvar/tyveri
Reshoppit er ikke ansvarlig for stjålne, tabte eller ødelagte varer.
Reshoppit er opmærksom på tyve og bruger lejlighedsvis butiksdetektiver, overvågning og alarmer.

Vi er ikke erstatningsansvarlige i tilfælde af tyveri, hærværk, indbrud, hændeligt uheld, storm-, brand- eller vandskade. Vi kan desværre ikke få lov at forsikre privatpersoners ejendele.
I disse tilfælde er du som kunde normalt dækket af din indboforsikring – vær’ dog opmærksom på de fleste har en selvrisiko.

Kontakt:
Reshoppit Vejle
Andkærvej 8
7100 Vejle

TLF: 2277 5355
E-MAIL: vejle@reshoppit.dk

Reshoppit (kontor)
– en del af:
Manna ApS
Spinderigade 11E
DK-7100 Vejle
BANK: BankNordik, Vejle
REVISION: Gilling, Vejle
INDLØSNINGSAFTALER MED: Nets & Teller
FORMIDLES AF: Epay

TLF: 2277 5355
E-MAIL: reshoppit@reshoppit.dk